 ca. 1545 - 1625 (80 år)
-
| Navn |
Las Nielsen Bindesbøl |
| Fødsel |
ca. 1545 |
Obling, Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt  |
| Køn |
Mand |
| _UID |
CD85854A4371411B8588D3BD86ECE8FF274D |
| Død |
mar. 1625 |
Bindesbøl, Aadum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt |
| Begravelse |
16 mar. 1625 |
Aadum Kirke, Aadum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt |
| Person-ID |
I2952 |
Hvolbye20241112 |
| Sidst ændret |
25 jul. 2022 |
| Familie |
Mette Vistidatter, f. ca. 1550 d. 1587, Bindesbøl, Aadum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt (Alder 37 år) |
| Børn |
| | 1. Las "Lauritz" Lassen, f. 1587, Bindesbøl, Aadum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt d. 1650, Vestergaard, Nørre Bork Sogn, Nørre Horne Herred (Alder 63 år) |
|
| Familie-ID |
F1047 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
2 feb. 2020 |
-
| Notater |
- Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Ådum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, og skænkede både en prædikestol og en altertavle.
Las Bindesbøl fik sit tilnavn fra der, hvor han var selvejerbonde. En gård han ved giftermålet havde overtaget fra sin svigerfar.
Han blev med årene en rig og mægtig mand, og to af hans sønner, Niels og Visti, opnår samme hverv som han. Det samme gælder enkelte af sønnesønnerne.
Han fik opstillet et epitafium over sig selv, hustruen og børnene i Ådum Kirke, der dog ikke længere findes.
Han døde på Vestergård i Nørre Bork Sogn.
DEN HEKSEFORFØLGENDE HERREDSFOGED
Las Nielsen Bindesbøl (ca. 1545-1625) var lige som sin far herredsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs.
Han var gift med en datter af selvejerbonden Visti Pedersen i Bindesbøl i Ådum Sogn. Hendes navn kendes ikke.
Han optræder på tinge fra 1606 og frem. Han stævnes selv et par gange, den ene gang for forsøg på voldtægt, og han spillede en meget aktiv rolle i hekseprocesserne, som netop på dette tidspunkt får bålene til at brænde over det ganske land.
Las Bindesbøl fungerede dels som hjælper for præster i Ådum, Christian Pedersen, i anklagerne mod nogle af heksene, og dels som forsvarer for andre udlagte og anklagede.
En af disse sager var anklagen for hekseri mod Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Ål Sogn. Hun blev blandt andet anklaget for at være flygtet fra fængslet to gange. Under retssagen hedder det, at hun i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte ved "Helgens Ed og oprakte finger", at første gang, hun "bortrømte fra Ådum Kirke, "var Las Bindesbøl aarsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gaard, den dag Anne Staffensdatter blev brændt."
Hun beskyldte ham for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Ådum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskydnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian Grøn. Det benægtede han indigneret, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil.
Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser – på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, Den anden baggrund for dommen var, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for trolddom havde påhængt hende".
TRE KVINDER ANKLAGET
viborg-tingbog
Tingbogen for Viborg Landsting fra 1608 og frem.
Johan anklagede tre kvinder for trolddom. Herunder hendes egen mor, Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landsting senere på året. Las Nielsen Bindesbøl var igen anklager. Han indkaldte de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Christens trolddom, for at få "ders Ed og Tog kendt ved Magt".
Hun blev anklaget for mange ting, der lå årtier tilbage. Hun var så rømmet fra Sønder Bork til Ådum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Han fremførte, at Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives i alt 12 vidnesbyrd imod hende.
Efter dommen anklager hun "en hel Hoben" kvinder og en enkelt mand i sognet, for at havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes den 22 april 1620.
Her optræder Las Nielsen Bindesbøl som de sigtedes "visse Bud" – det vil sige fuldmægtig og forsvarer. Landstingsdommeren ham medhold: Johan Hvidsdatter var en misdæder, som var "heden rette for Trolddoms Bedrift", og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne. [1]
|
-
|
|
